Johannesevangeliet 4:27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54
Johannesevangeliet 4:27 BPH
I det samme kom disciplene tilbage. De blev overraskede over, at han talte med en kvinde, men ingen af dem spurgte ham, hvorfor han gjorde det, eller hvad han ville hende.
Johannesevangeliet 4:28 BPH
Kvinden lod nu sin vandkrukke stå ved brønden og løb tilbage til byen.
Johannesevangeliet 4:29 BPH
„Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort!” råbte hun. „Mon ikke han er Messias?”
Johannesevangeliet 4:30 BPH
Straks løb en masse mennesker ud for at se, hvem det var, hun snakkede om.
Johannesevangeliet 4:31 BPH
Da kvinden var gået, sagde disciplene til Jesus: „Mester, kom og få noget at spise.”
Johannesevangeliet 4:32 BPH
Men Jesus svarede: „Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.”
Johannesevangeliet 4:33 BPH
Disciplene spurgte hinanden: „Hvem kan være kommet med mad til ham?”
Johannesevangeliet 4:34 BPH
Jesus svarede: „ Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og at fuldføre den opgave, han gav mig.
Johannesevangeliet 4:35 BPH
I siger nok: ‚Der er stadig fire måneder, til høsten begynder.’ Men jeg siger jer: Luk øjnene op! ‚Markerne’ er hvide og parate til at blive høstet!
Johannesevangeliet 4:36 BPH
Høstfolkene er allerede begyndt at arbejde og få deres løn. De samler afgrøde ind til evigt liv. Den, som sår, skal glæde sig sammen med den, som høster
Johannesevangeliet 4:37 BPH
for her gælder det ordsprog: ‚Én sår, og en anden høster.’
Johannesevangeliet 4:38 BPH
Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med. Andre har slidt i det før jer, men I skal fuldføre det, som de begyndte.”
Johannesevangeliet 4:39 BPH
Kvinden gik rundt og fortalte alle og enhver om, hvordan Jesus havde vidst ting om hende, som en fremmed ikke kunne vide. Som resultat heraf var der mange samaritanere fra den by, som kom til tro på ham.
Johannesevangeliet 4:40 BPH
Da samaritanerne kom ud til brønden, indbød de straks Jesus til at komme ind og overnatte i byen, og han blev hos dem i to dage.
Johannesevangeliet 4:41 BPH
I løbet af den tid kom mange til tro ved at lytte til hans ord
Johannesevangeliet 4:42 BPH
og de sagde til kvinden: „Nu tror vi, fordi vi selv har hørt ham, og ikke kun på grund af det, du fortalte. Han er virkelig verdens Frelser, den Messias, vi har ventet på.”
Johannesevangeliet 4:43 BPH
Da de to dage var gået, fortsatte Jesus sin rejse til Galilæa, dog ikke til sin hjemby
Johannesevangeliet 4:44 BPH
for han havde jo selv sagt, at en profet ikke er anerkendt i sin egen by.
Johannesevangeliet 4:45 BPH
Men de øvrige galilæere tog imod ham med åbne arme. Mange havde nemlig været i Jerusalem under påskefesten og havde set de undere, han havde udført der.
Johannesevangeliet 4:46 BPH
Jesus slog sig foreløbig ned i Kana, hvor han havde gjort vand til vin. I byen Kapernaum i nærheden boede der en højtstående embedsmand, hvis søn lå alvorligt syg.
Johannesevangeliet 4:47 BPH
Da han hørte, at Jesus var ankommet til Kana, tog han straks af sted, opsøgte Jesus og bad ham følge med til Kapernaum for at helbrede drengen, der lå for døden.
Johannesevangeliet 4:48 BPH
„I vil kun tro på mig, hvis I ser tegn og undere,” sagde Jesus.
Johannesevangeliet 4:49 BPH
„Herre,” bønfaldt embedsmanden, „du må komme, inden min lille dreng dør!”
Johannesevangeliet 4:50 BPH
„Du kan roligt gå hjem,” sagde Jesus, „din søn er helbredt.” Manden troede Jesus og gik.
Johannesevangeliet 4:51 BPH
Allerede på vejen hjem traf han nogle af sine tjenere, der var gået ham i møde for at fortælle ham, at hans søn nu var rask.
Johannesevangeliet 4:52 BPH
Han spurgte dem, hvornår drengen var begyndt at få det bedre. „I går aftes ved syvtiden forsvandt feberen pludselig!” forklarede de.
Johannesevangeliet 4:53 BPH
Da forstod han, at det var sket i det øjeblik, Jesus havde sagt: „Din søn er helbredt.” Og han selv og hele hans familie kom til tro på Jesus.
Johannesevangeliet 4:54 BPH
Det var det andet mirakuløse tegn, som Jesus udførte i Galilæa, efter at han var vendt hjem fra turen til Judæa.