Johannesevangeliet 21:1-11

Johannesevangeliet 21:1-11 BPH

Senere viste Jesus sig igen for nogle af disciplene. Det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, Natanael fra Kana i Galilæa, Jakob og Johannes samt to andre disciple var samlet ved Galilæasøen. Simon Peter sagde da: „Jeg tror, jeg tager ud og fisker.” „Så tager vi med,” sagde de andre. De gik om bord i båden og sejlede ud, men de fangede ikke noget hele den nat. Da det begyndte at blive lyst, fik de øje på en mand inde på bredden. Det var Jesus, men de genkendte ham ikke. Han råbte ud til dem: „Har I fanget noget, venner?” „Nej!” råbte de tilbage. „Kast nettet ud på højre side af båden!” råbte han til dem. „Så skal I nok fange noget.” Det gjorde de så – og de kunne umuligt hale nettet ind på grund af alle de fisk, der var i det. Den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, vendte sig til Peter. „Det er Herren,” sagde han. Simon Peter havde taget sin yderkjortel af for bedre at kunne arbejde, og den bandt han nu om livet. Så hoppede han ud i vandet – mens de andre blev i båden – for de var kun ca. 100 meter fra land. Nettet med de mange fisk trak de efter sig i vandet, mens de roede ind mod land. Da båden var nået ind til bredden, sprang de seks disciple i land, og de så, at der var tændt en trækulsild, hvor nogle fisk var ved at blive stegt, og der lå også nogle brød. Jesus sagde: „Kom nu med nogle af de fisk, I har fanget.” Så vadede Simon Peter i land og trak nettet fuldt af fisk efter sig. Der var 153 store fisk, og nettet var ikke engang gået i stykker.