Johannesevangeliet 11:45-54

Mange af dem, der var kommet for at trøste Maria og havde set, hvad Jesus gjorde, kom nu til tro på ham. Men nogle af dem skyndte sig hen til farisæerne for at fortælle, hvad der var sket. Straks sammenkaldte ypperstepræsterne og farisæerne Det jødiske Råd for at drøfte situationen. „Hvad skal vi gøre?” spurgte de hinanden. „Den mand har udført mange mirakler. Hvis vi lader ham fortsætte på den måde, ender det med, at hele folket slutter sig til ham, og så kommer de romerske hære og overtager vores land og udsletter os som folk.” En af dem, Kajfas, der var ypperstepræst i det år, sagde: „Forstår I ingenting? Kan I ikke se, at det er bedre for jer, at én mand dør for at redde folket, end at en hel nation går til grunde?” Det sagde Kajfas ikke af sig selv. Men han var jo ypperstepræst det år, og det, han sagde, var faktisk en profeti om, at Jesus skulle dø for hele folket. Ja, han skulle ikke bare dø for Israels folk, men han skulle samle Guds børn til ét folk, også dem, der bor rundt omkring i andre lande. Fra den dag begyndte de jødiske ledere at planlægge, hvordan de kunne få Jesus slået ihjel. Af den grund gik Jesus ikke mere åbenlyst omkring, men holdt sig fra Jerusalem og opholdt sig i udkanten af ørkenen. Da han kom til landsbyen Efraim, blev han dér en tid sammen med sine disciple.