Johannesevangeliet 10:14-27

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene. Jeg har andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde. Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.” Disse ord førte igen til uenighed blandt de jødiske ledere. Mange sagde: „Han er besat, han er gal! Hvorfor hører I på ham?” Andre sagde: „Sådan taler en besat ikke. Kan onde ånder give blinde deres syn igen?” Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang. De jødiske ledere omringede ham og spurgte: „Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!” Jesus svarede: „Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok. Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får. Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig.