Hebræerbrevet 1:4-14

Guds egen Søn står langt over Guds sendebud, englene, og han omtales på en helt anden måde end dem. Har Gud måske nogen sinde sagt til et af sine sendebud: „Du er min Søn, i dag er jeg blevet din Far.” eller: „Jeg vil være hans Far, og han skal være min Søn.”? Og da Gud sendte sin egen Søn til jorden, sagde han: „Alle Guds sendebud skal tilbede ham.” Mens Skriften taler på følgende måde om Guds brug af sendebud: „Han, der bruger stormvinde som sine sendebud og gør lynene til sine tjenere,” så står der om Sønnen: „Dit rige, Gud, skal bestå for evigt, du regerer med retfærdighed. Du elsker det gode og hader det onde. Derfor har Gud udvalgt og salvet dig med glædens olie frem for andre.” Endvidere står der om Sønnen: „Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden, med egne hænder skabte du himmelrummet. Det hele skal forgå, men du vil bestå. Himmel og jord slides op, som var de et stykke tøj. Du ruller dem sammen som en kappe, skifter dem ud, som man gør med sit tøj. Men du er altid den samme, dine leveår får aldrig ende.” Har Gud nogen sinde sagt til en af englene: „Sæt dig ved min højre side, mens jeg overvinder dine fjender.”? Nej, englene er blot åndelige tjenere, som Gud sender ud for at hjælpe dem, der har fået adgang til det evige liv.