Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund. Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter lang, 25 meter bred og 15 meter høj. Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken, og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. Men jeg vil oprette en pagt med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.” Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.
Læs 1. Mosebog 6
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 1. Mosebog 6:11-22
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer