1. Mosebog 32:22-32

Så blev gaverne sendt i forvejen, mens Jakob blev tilbage og gik til ro i lejren. Senere på natten stod Jakob op og førte sine to koner, deres slavepiger og sine 11 sønner over floden Jabbok. Derefter bragte han også alle sine ejendele i sikkerhed på den anden side af floden. Men selv blev han alene tilbage. En mand kom hen til ham, og de begyndte en brydekamp, der varede indtil daggry. Da manden indså, at han ikke kunne få overtaget over Jakob, gav han ham et slag på hoften, så den gik af led. Så sagde han: „Lad mig gå, for det begynder at blive lyst!” Men Jakob gispede: „Jeg slipper dig ikke, medmindre du velsigner mig!” „Hvad er dit navn?” spurgte manden. „Jakob,” svarede han. „Du skal ikke længere hedde Jakob – men Israel,” sagde manden. „For du har udfordret både Gud og mennesker, og du har vist din styrke.” „Hvad er dit navn?” spurgte Jakob ham. „Hvorfor spørger du?” svarede manden. Så velsignede han ham der. Jakob kaldte stedet Peniel, for han sagde: „Jeg har set Gud ansigt til ansigt – uden at miste livet!” Solen stod op, idet Jakob forlod Peniel, og han haltede på grund af slaget på hoften.