Jakob forlod altså Beʼersheba og satte kursen mod byen Karan i Paddan-Aram. Ved solnedgang fandt han et sted, hvor han kunne overnatte. Han brugte en sten som hovedpude og lagde sig til at sove. Han drømte, at han så en trappe, der nåede fra jorden op til Himlen, og Guds engle gik op og ned ad trappen. Oven for trappen stod Herren. „Jeg er Herren,” sagde han. „Din bedstefar Abrahams og din far Isaks Gud! Den jord, du ligger på, tilhører dig. Jeg vil give det her land til dig og dine efterkommere. De skal blive talrige som sandkornene på jorden, og de skal brede sig i alle retninger – mod øst og vest og nord og syd. Og gennem dig og en af dine efterkommere skal alle jordens folk blive velsignet. Jeg vil være med dig og beskytte dig, hvor du end går, og til sin tid vil jeg føre dig sikkert tilbage til dette land. Jeg vil hjælpe dig og opfylde alt det, jeg har lovet dig.” Så vågnede Jakob og udbrød forfærdet: „Herren er på dette sted – og jeg vidste det ikke. Det her er bestemt et meget specielt sted. Det er intet mindre end Guds hus og indgangen til Himlen!”
Læs 1. Mosebog 28
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 1. Mosebog 28:10-17
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer