Isak kaldte nu Jakob til sig og sendte ham af sted med følgende besked: „Du må ikke gifte dig med en kanaʼanæisk pige. Rejs straks til Paddan-Aram – til din morfar Betuels familie – og find dig en kone blandt dine kusiner, din onkel Labans døtre. Må den almægtige Gud velsigne dig og give dig mange børn, så du må blive stamfar til en stor slægt. Må den velsignelse, han lovede Abraham, følge dig og dine efterkommere, så det land her, hvor vi endnu bor som fremmede, må blive dit – for Gud lovede at give det til Abrahams slægt!” Jakob begyndte så den lange rejse til Paddan-Aram for at komme i sikkerhed hos sin morbror, Laban, aramæeren Betuels søn. Esau fik at vide, at hans far havde velsignet Jakob og sendt ham af sted til Paddan-Aram for at finde sig en kone der, og at han havde befalet ham ikke at gifte sig med en pige fra Kanaʼan. Han forstod da, at hans forældre ikke brød sig om de kanaʼanæiske kvinder. Derfor rejste han til sin onkel Ishmaels familie, og tog Ishmaels datter Mahalat til kone ved siden af dem, han havde i forvejen.
Læs 1. Mosebog 28
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 1. Mosebog 28:1-9
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer