1. Mosebog 1:9-18

Dernæst sagde Gud: „Vandet under himmelhvælvingen skal samle sig, så det tørre land kommer til syne.” Og sådan skete det. Det tørre land kaldte han jord , og de steder, hvor vandet var, kaldte han hav ; og Gud glædede sig over sit værk. Derpå sagde Gud: „Grønne planter, der bærer frø, skal spire frem af jorden, og frugttræer, som bærer frugt med kerner, skal vokse op, så de kan formere sig, hver efter sin art.” Og sådan blev det. Op af jorden spirede grønne planter, som bar frø, og træer, som bar frugt med kerner, hver efter sin art. Og Gud glædede sig over sit værk. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag. Så sagde Gud: „Der skal være lysgivere på himmelhvælvingen, som sætter skel mellem dag og nat, og som markerer årstidernes skiften og festdagenes begyndelse.” Og sådan blev det. Gud frembragte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, får magten om dagen, og det mindre, månen, får magten om natten sammen med stjernerne. Han satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden, til at sætte skel mellem dagen og natten. Og han glædede sig over sit værk.