Ezekiels Bog 41
41
Det hellige og det allerhelligste
1Derefter førte han mig videre hen til selve tempelhallen, og han målte de to dørstolper, som døren sad fast i. De var hver 3 m brede. 2Døren var 5 m bred og væggene på begge sider af døren var 2,5 m brede. Tempelhallen var indvendig 20 m lang og 10 m bred.
3Så gik han hen til indgangen til det inderste rum. Dørstolperne ved den indgang var hver en meter brede. Døren var 3 m bred og væggene på begge sider af døren var hver 3,5 m brede. 4Det inderste rum var 10 m på hver led. „Rummet her er det allerhelligste,” forklarede han.
5Så gik han udenfor igen og målte tempelhallens mur: Den var 3 m tyk. Der var en tilbygning med rum hele vejen rundt om templets yderside mod syd, vest og nord. Hvert rum var 2 m bredt. 6-7Tilbygningen havde tre etager, og der var 30 rum på hver etage. Tempelhallens mur var bredest forneden og gik en tak indad to gange, så tilbygningens støttebjælker havde en hylde at hvile på. Bjælkerne var altså ikke bygget ind i tempelmuren, men lå på en afsats. Derfor var tilbygningens midterste etage bredere end den nederste, og den øverste var lige så meget bredere igen i forhold til den midterste. Der var trapper fra nederste etage gennem den midterste til den øverste etage.
8Rundt om hele templet var der bygget et fundament, som var 3 m højt, og tilbygningen med de mange rum var bygget oven på det fundament. 9Tilbygningens ydermur var 2,5 m tyk, og uden for muren var der et åbent stykke som en terrasse. 10Hele vejen rundt var der et åbent stykke på 10 m, indtil man kom til de andre værelser.#41,10 Teksten er uklar. 11Der var to døre i tilbygningen, hvoraf en vendte mod nord og en mod syd. Dørene åbnede ud mod den åbne terrasse, som var 2,5 m bred.
12Vest for tempelhallen var der en baggård, hvori der lå en bygning, som var 35 m bred og 45 m lang, og dens mure var på alle sider 2,5 m tykke. 13Derpå målte manden længden fra øst til vest af tempelhallen plus tilbygningen. Den var 50 m. Og han målte længden af baggården med dens bygning og mur. Den var også 50 m. 14Derpå målte han bredden fra syd til nord af tempelhallen plus den indre forgård. Den var også 50 m. 15Han havde nu målt baggården og dens bygning med dens balkoner.
Både det ydre og indre rum i tempelhallen samt forhallen var indvendig beklædt med træpaneler. 16Træpanelerne gik fra gulvet op til vinduerne, som der var gitter for.#41,16 Som flere andre steder i disse kapitler er originalteksten vanskelig at tyde. 17Væggen over døren ind til det allerhelligste var også beklædt med paneler. 18-20Alle væggene var udsmykket med udskårne billeder af keruber og palmer fra gulvet til op over dørene. Der var skiftevis en kerub og en palme hele vejen rundt på templets indervæg. Keruberne havde to ansigter. Deres menneskeansigt så i retning af palmen på den ene side, mens deres løveansigt så i retning af palmen på den anden side.
21Dørstolperne ved indgangen til det ydre rum i tempelhallen var firkantede, og det samme gjaldt dørstolperne ind til det indre rum. 22Foran indgangen til det indre rum stod røgelsesalteret. Det var 1,5 m højt, 1 m bredt og 1 m langt. Dets hjørner, fodstykke og sider var helt igennem af træ. „Dette alter viser, at Herren er nær,” forklarede manden.
23-24Både indgangen til det ydre og indre rum i templet havde dobbelte fløjdøre, 25der ligesom væggene var udsmykket med keruber og palmemotiver. Over indgangen til forhallen var der desuden et udhæng af træ. 26Der var også palmemotiver på forhallens vægge rundt omkring vinduerne.
Valgt i Øjeblikket:
Ezekiels Bog 41: BPH
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind
Bibelen på hverdagsdansk™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes.
The Bible in Everyday Danish™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc.
All rights reserved worldwide.
„Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.