Herrens kraft kom over mig, og hans Ånd førte mig ud i en dal fyldt med menneskeknogler. De var helt indtørrede, og Herren førte mig i en bue rundt om dem. Så spurgte han mig: „Kan de knogler blive til levende mennesker igen?” „Min Herre og Gud, det ved kun du,” svarede jeg. Da gav han mig ordre til at profetere direkte til knoglerne: „I tørre knogler, hør Herrens ord. Israels Gud siger: Jeg vil ånde på jer og gøre jer levende igen. Jeg vil sætte kød og sener på jer og dække jer med hud, og jeg vil blæse min livsånde ind i jer. Da vil I indse, at jeg er Israels Gud.” Jeg profeterede, som Herren havde befalet mig. Mens jeg profeterede, hørte jeg en raslende lyd, og jeg så, at knoglerne nærmede sig hinanden og blev til skeletter. Der voksede kød og sener frem på dem, og derefter blev de dækket af hud. Kroppene var dog stadig døde, der var ikke spor af liv i dem. Da befalede Herren mig at profetere og kalde på livsånden: „Israels Gud siger: Du livsånd, kom fra de fire verdenshjørner og blæs på de her døde kroppe, så de bliver levende.” Så profeterede jeg, som han havde befalet mig. Straks kom der livsånde i kroppene, og de blev levende og rejste sig op. De udgjorde en meget stor hær. Derefter sagde Herren til mig: „Du menneske, de tørre knogler er et billede på Israels folk. De siger: ‚Alt er håbløst. Vi ligger allerede i graven og er ikke andet end en bunke udtørrede knogler.’ Profetér derfor til dem og sig: Mit folk, jeg vil lukke op for jeres grave og føre jer ud af dem og bringe jer hjem til Israels land. Når jeg gør det, vil I indse, at jeg er Israels Gud. Jeg sender min Ånd ind i jer, så I får nyt liv og kan vende hjem til jeres eget land. Til den tid vil I erkende, at jeg er en trofast Gud, og at jeg har opfyldt mit løfte til jer.”
Læs Ezekiels Bog 37
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Ezekiels Bog 37:1-14
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer