Ezekiels Bog 18:21-32

Men hvis de onde vender sig fra deres ondskab og begynder at adlyde mine love, så de gør, hvad der er godt og ret, skal de leve og ikke dø, for deres fortid skal være glemt, og de skal leve, fordi de har valgt at gøre det gode. Tror I måske, at det glæder mig, når et ondt menneske bliver straffet med døden? spørger jeg, Herren. Nej, jeg vil meget hellere have, at de vender sig fra deres ondskab, så de kan leve. Men hvis retskafne mennesker begynder at synde og gøre alle de afskyelige ting, som de onde mennesker gør, så vil al deres tidligere godhed være glemt, og de skal dø som straf for deres troløshed og synd. ‚Det er ikke fair!’ siger I. Hør lige her, Israels folk: Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? Når retskafne mennesker holder op med at handle ret og i stedet vælger at synde, er det så ikke fair, at de må bære straffen for deres synd og dø? Og når onde mennesker tager afstand fra deres tidligere synder og i stedet vælger at adlyde min lov, er det så ikke fair, at de redder livet? De traf jo det valg at omvende sig fra deres synd. Fortjener de så at dø? Nej, de fortjener at leve. Alligevel siger I: ‚Det er ikke fair!’ Åh, Israels folk, tænk jer dog om! Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? Jeg dømmer jer på grundlag af, hvordan I hver især handler. Omvend jer derfor fra jeres synder, så I ikke bliver straffet med døden. Tag afstand fra synden, og få jer et nyt hjerte og en ny ånd. Åh, Israels folk, hvorfor vil I vælge døden? Jeg glæder mig bestemt ikke over at se jer dø. Omvend jer dog, så I kan leve.”