2. Mosebog 4:10-15

Men Moses havde flere indvendinger: „Jamen Herre, jeg er ikke god til at tale. Det har jeg aldrig været – og det er jeg heller ikke nu, efter at du har talt til mig. Jeg famler efter ordene.” „Hvem skabte menneskets mund?” spurgte Herren. „Har jeg ikke magt til at gøre et menneske i stand til at tale eller ikke at tale, til at se eller ikke at se, til at høre eller ikke at høre? Gå nu og gør, som jeg siger. Jeg vil hjælpe dig til at sige de rette ord – ja, jeg vil fortælle dig, hvad du skal sige.” Men Moses protesterede: „Herre, send dog en anden end mig!” Så blev Herren vred på Moses. „Hør her,” sagde han, „jeg ved, at din bror, levitten Aron, kan tale for sig. Han er i øvrigt på vej for at møde dig, og han bliver glad for at se dig igen. Jeg vil tale til dig, og hvad jeg fortæller dig, skal du sige videre til ham og således lægge ham ordene i munden. Jeg vil være med jer og fortælle jer, hvad I skal gøre.