2. Mosebog 27
27
Brændofferalteret
1Du skal bygge et alter af akacietræ med kvadratisk grundflade, 2,25 m langt, 2,25 m bredt og 1,35 m højt. 2Lav et horn i hvert af alterets fire hjørner, så de går ud i et med alteret og belæg det hele med bronze. 3De nødvendige redskaber til brug ved alteret skal ligeledes laves af bronze: bakkerne til at fjerne asken i, diverse skovle, stænkeskåle, kødgafler og bakker til gløder. 4Lav et bronzegitter med en ring i hvert hjørne 5og placer gitteret under listen, midtvejs nede i alteret. 6-7Lav derefter stænger af akacietræ belagt med bronze og stik stængerne gennem ringene på hver side af alteret, så alteret kan bæres. 8Alteret skal laves som en hul trækasse, nøjagtig som jeg har vist dig på bjerget.
Forgården og indhegningen omkring den
9-10Rundt om boligen skal du lave en forgård, omgivet af en indhegning. Indhegningen skal laves af stolper og fintvævet linned. På sydsiden skal indhegningen bestå af et stykke stof på 45 meters længde. Det skal ved hjælp af sølvkroge hænges op på sølvstænger, der sidder fast på 20 bronzestolper, der hver står på en sokkel af bronze. 11Indhegningen på forgårdens nordside skal laves på samme måde og bestå af et stykke stof på 45 m, der ved hjælp af sølvkroge og sølvstænger er hængt op på 20 stolper med sokler af bronze. 12Indhegningen på forgårdens vestside skal være 22,5 m lang med ti stolper og ti sokler. 13Forgårdens østside, hvor indgangen til boligen er, skal ligeledes være 22,5 m. 14-15På begge sider af indgangen skal der være et stykke indhegning på 6,75 m, hver med tre stolper og tre sokler.
16Foran indgangen til forgården skal der hænges et 9 m langt stykke stof af fintvævet linned med broderier i blåt, violet og purpurrødt garn. Det skal hænges op på fire stolper med dertil hørende sokler. 17Alle stolperne hele vejen rundt om forgården skal stå på bronzesokler og forbindes med sølvstænger, og stoffet til indhegningen skal hænges op på sølvstængerne med sølvkroge. 18Forgårdens mål er altså 45 m i længden og 22,5 m i bredden. Stofindhegningen skal være 2,25 m i højden.
19Samtlige redskaber, der bruges i arbejdet ved boligen, inklusive teltpløkkerne til boligen og indhegningen, skal være lavet af bronze.
Olie til lamperne
20Befal Israels folk at bringe ren olivenolie til lamperne på den syvarmede lysestage, så de kan blive ved at brænde. 21Lysestagen skal stå udenfor forhænget til det allerhelligste rum, og Aron og hans sønner skal hver aften og morgen sørge for at gøre lamperne i stand, så de altid er tændt.#27,21 Teksten er uklar med hensyn til, om lamperne skal brænde 24 timer eller kun om natten. Senere jødisk tradition fortæller, at lampen mod vest altid skulle være tændt, og at de to lamper mod øst som regel var tændt om dagen, mens de andre fire blev slukket om dagen. Det skal være en vedvarende forordning blandt Israels folk fra slægt til slægt.
Valgt i Øjeblikket:
2. Mosebog 27: BPH
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind
Bibelen på hverdagsdansk™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes.
The Bible in Everyday Danish™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc.
All rights reserved worldwide.
„Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.