Moses svarede: „Fordi Herren har befalet, at i morgen skal være en hviledag, en særlig sabbatsdag, indviet til Gud. Bag og kog derfor så meget I vil i dag, og gem resten til i morgen.” Og næste morgen viste det sig, at maden ikke fejlede noget. Den lugtede ikke, og der var ikke gået orm i. Da sagde Moses: „Det er den mad, I skal spise i dag, for i dag er det sabbat for Herren. Der bliver ikke noget at samle ind i dag. I seks dage kan I samle mad, men den syvende dag er sabbat, og derfor er der intet at finde.” Nogle af dem gik alligevel ud for at samle, selv om det var sabbat. Men de fandt ikke noget. „Hvor længe vil mit folk nægte at adlyde mine befalinger og instruktioner?” spurgte Herren Moses. „Forstår de ikke, at jeg har givet dem den syvende dag som en hviledag? Det er jo derfor, jeg giver jer dobbelt så meget mad på den sjette dag, så der er nok til to dage. Om sabbatten skal I blive hjemme i lejren og ikke gå ud for at samle mad.” Så hvilede folket på den syvende dag.
Læs 2. Mosebog 16
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 2. Mosebog 16:23-30
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer