Esters Bog 4:1-8

Da Mordokaj hørte om Hamans planer, flængede han i fortvivlelse sit tøj og klædte sig i sæk og aske. Derefter gik han rundt i byen og jamrede højt og hjerteskærende. Da han kom hen på pladsen foran paladsets port, blev han stående dér, for det var forbudt at gå ind i paladset med sørgetøj på. Ud over hele riget reagerede jøderne på samme måde: De græd og jamrede og fastede på grund af den kongelige befaling, og mange af dem klædte sig i sæk og aske. Da Esters hofdamer og tjenere fortalte hende, at Mordokaj stod uden for porten klædt i sæk og aske, blev hun fortvivlet og skyndte sig at sende noget tøj ud til ham, så han kunne komme ind i paladset. Men han nægtede at tage det på. Så gav Ester sin tjener Hatak besked på at gå ud til Mordokaj og finde ud af, hvad der var i vejen. Hatak gik straks ud på den åbne plads foran paladsets port, og Mordokaj fortalte ham om kongens befaling og om de 10.000 sække sølv, som Haman havde garanteret til rigets skatkammer, hvis han fik lov til at udrydde jøderne. Mordokaj gav ham også en kopi af kongens skrivelse med dødsdommen over jøderne og bad ham vise den til Ester, så hun kunne gå i forbøn for sit folk hos kongen.