Pigernes skønhedspleje varede et helt år og bestod af seks måneders behandling med myrraolie og seks måneders behandling med forskellige salver og skønhedsmidler. Når en pige således havde gennemgået et års skønhedskur, blev hun sendt ind til kongen. Den dag hun forlod kvindernes fløj og gik ind til kongen, måtte hun selv udvælge det tøj og de smykker, hun ønskede. Pigen tilbragte så en nat hos kongen, hvorefter hun næste morgen blev ført til den fløj, hvor kongens medhustruer boede. Der blev hun overgivet i eunukken Shaʼashgazʼ varetægt. Her skulle hun så bo fremover og kom ikke ind til kongen igen – medmindre han sendte bud efter hende. Da det blev Esters tur til at komme ind til kongen, lyttede hun til Hegajs råd og klædte sig sådan, som han foreslog, og alle beundrede hendes skønhed. Så blev Ester ført ind til kong Xerxes – det var i den tiende måned i kongens syvende regeringsår
Læs Esters Bog 2
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Esters Bog 2:12-16
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer