Prædikerens Bog 2:12-17

Derfor gav jeg mig til at sammenligne visdom med tåbelighed. Hvad ellers skulle jeg finde på? Jeg indså, at visdom er at foretrække frem for tåbelighed, ligesom lys er at foretrække frem for mørke. Den vise tænker over hvilke konsekvenser, hans handlinger får for fremtiden, mens tåben famler rundt i mørke. Men jeg indså også, at den samme skæbne rammer os alle. Så tænkte jeg: „Når både tåben og jeg lider samme skæbne, hvad gavner så al min visdom? Så er selv det at søge visdom jo meningsløst!” Både den vise og tåben skal dø, og ingen af dem huskes for evigt, for med tiden bliver alting glemt. Da blev jeg led ved livet, for uanset hvad vi foretager os, er det alt sammen meningsløst.