En gift kvinde skal underordne sig sin mand, som det passer sig for dem, der hører Herren til. Manden skal vise sin kone kærlighed og må ikke blive bitter på hende. I børn skal adlyde jeres forældre i alle ting, for det glæder Herren. I forældre må ikke være hårdhændede over for jeres børn, så de mister modet. I, som er slaver, skal i alle forhold være lydige mod jeres jordiske herrer og ikke kun arbejde, når der bliver holdt øje med jer. Gør jeres arbejde helhjertet og til ære for Herren. Hvad I end gør, så læg hele jeres sjæl i det, som om det var Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for. I ved jo, at I vil modtage jeres løn fra Herren engang. Kristus er jeres sande Herre. Men de, der gør andre uret, skal få deres straf, og så er det lige meget, hvilken status de har haft.
Læs Kolossenserbrevet 3
Lyt til Kolossenserbrevet 3
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Kolossenserbrevet 3:18-25
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer