Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men en stærk tro skal kombineres med åndelig indsigt og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed, og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne, og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker. Jo mere de her ting bliver en del af jeres liv, jo mere vil I vokse i jeres forståelse af vores Herre, Jesus Kristus, og i jeres tjeneste for ham. Men de, der mangler disse ting, er blinde eller utrolig kortsynede. De har glemt, at Gud har sat dem fri fra deres gamle liv i synd. Men I, kære venner, skal sørge for at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig ved at følge de her principper. Så vil I ikke snuble, og der vil ikke være tvivl om, at I får adgang til vores Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.
Læs 2. Petersbrev 1
Lyt til 2. Petersbrev 1
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 2. Petersbrev 1:5-11
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer