Kære venner i Korinth! Vi har talt frit fra leveren til jer, og I har en stor plads i vores hjerter. Vi ser ikke skævt til jer, men det er jer, der ser skævt til os. Vi elsker jer, som var I vores børn. Kan I ikke have den samme tillid og kærlighed til os, som vi har til jer? Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team? Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? Er der plads til afguder i Guds tempel? I er jo Guds tempel, den levende Guds bolig, som han selv har udtrykt det: „Jeg vil bo hos dem og vandre rundt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.” Derfor sagde han også: „Gå væk fra dem. Skil jer ud fra dem. Rør ikke noget urent, og jeg vil tage imod jer.” Og den øverste Gud siger: „Jeg vil være som en Far for jer. I skal være mine sønner og døtre.”
Læs 2. Korinterbrev 6
Lyt til 2. Korinterbrev 6
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 2. Korinterbrev 6:11-18
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer