„Jeg har filisteren Goliats sværd, ham du slog ihjel i Elahdalen,” svarede Ahimelek. „Det må du få, hvis du vil have det. Det ligger omme bag den hellige vest rullet ind i en kappe. Der er ikke andre våben her.” „Der findes ikke et bedre sværd,” udbrød David. „Giv mig det!” Samme dag fortsatte David flugten fra Saul og kom til filisterkongen Akish i Gat. „Jamen, er det ikke Israels kommende konge, vi giver husly?” spurgte Akishʼ mænd hinanden. „Var det ikke til hans ære, at kvinderne dansede og sang: ‚Saul har besejret sine tusinder, men David har besejret sine titusinder!’?” Da David hørte, hvordan man snakkede om ham, blev han bange for, hvad kong Akish ville gøre ved ham. Derfor begyndte han at spille sindssyg. Han kradsede på byporten og lod sit spyt flyde ned i skægget. Da han blev fanget og ført til kong Akish, sagde Akish til sine mænd: „Hvorfor kommer I herhen med ham? I kan da se, at manden er gal.
Læs 1. Samuelsbog 21
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: 1. Samuelsbog 21:10-15
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer