Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til, hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu: Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil. Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem. Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.
Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge viser han nåde.” Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.
Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.
Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem. Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. Ham tilhører magten i al evighed. Amen.
Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.
Mange hilsener fra menigheden her i Rom, der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra. Nu må I hilse hinanden med et kærligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.