For anden gang kom englen og rørte ved ham. „Stå op og spis noget mere,” sagde englen, „for du har en lang rejse foran dig.”
Så stod han op og spiste og drak, og med den styrke, måltidet gav ham, gik han i 40 dage, indtil han kom til Horeb, Guds bjerg. Der fandt han en klippehule, hvor han slog sig ned.
Men Herren spurgte ham: „Hvorfor er du her, Elias?”
„Herre, mægtige Gud!” svarede Elias. „Jeg har brugt alle mine kræfter på at kæmpe for din ære. Israels folk overholder jo ikke den pagt, du indgik med dem, og de har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den eneste, der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel.”
„Gå ud og stil dig, så du kan se, når jeg går forbi.”
Først kom der en voldsom storm hen over bjerget, og sten og store klippestykker blev revet løs, men Herren var ikke i stormen. Derefter rystedes bjerget af et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Derefter kom der ild forbi, men Herren var ikke i ilden. Til sidst hørtes noget ligesom en svag susen. Da gik Elias ud og stillede sig i hulens indgang med sin profetkappe trukket op over ansigtet. Den samme stemme lød nu igen: „Elias, hvorfor er du her?”
Elias gentog sit svar: „Herre, mægtige Gud, jeg har brugt alle mine kræfter på at kæmpe for din ære. Israels folk overholder jo ikke den pagt, du indgik med dem, og de har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den eneste der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel.”
Da sagde Herren til ham: „Vend tilbage! Gå ad vejen gennem ørkenen til Damaskus. Der skal du salve Hazael til konge af Aram. Jehu, Nimshis sønnesøn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Shafats søn fra Abel-Mehola, skal du salve til profet, så han kan blive din efterfølger. Enhver baʼaldyrker, der undslipper Hazael, vil blive dræbt af Jehu, og den der undslipper Jehu, vil blive dræbt af Elisa. Men jeg vil skåne de 7000 mænd i Israel, som ikke har bøjet knæ for Baʼal eller kysset hans afgudsbillede.”