<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLEV">
 <div class="chapter ch23" data-usfm="LEV.23">
 <div class="label">23</div><div class="s1">Israelitternes religi&#248;se fester</div><div class="m"> 1-2Herren bad Moses give israelitterne f&#248;lgende instrukser: &#8222;Det f&#248;lgende er mine hellige dage, hvor I skal komme sammen for at holde h&#248;jtid for mig.</div><div class="s1">Hviledagen</div><div class="m"> 3Ugens syvende dag skal v&#230;re en fuldst&#230;ndig hviledag, hvor I skal samles for at tilbede Herren. I kan udf&#248;re jeres arbejde p&#229; ugens &#248;vrige seks dage, men sabbatsdagen skal v&#230;re indviet til mig, lige meget hvor I bor.</div><div class="s1">P&#229;skedagen og de usyrnede br&#248;ds fest</div><div class="m"> 4De f&#248;lgende h&#248;jtider skal I fejre hvert &#229;r p&#229; det fastsatte tidspunkt.</div><div class="p"> 5P&#229;skedagen falder p&#229; den 14. dag i den f&#248;rste m&#229;ned, og p&#229;skem&#229;ltidet skal fejres om aftenen.</div><div class="p"> 6De usyrnede br&#248;ds h&#248;jtid begynder den 15. dag i den samme m&#229;ned, og den skal vare i syv dage. Under den fest m&#229; I ikke spise br&#248;d, der er bagt med surdej. 7P&#229; festugens f&#248;rste dag skal folket m&#248;des og tilbede mig, og I skal afholde jer fra alt h&#229;rdt arbejde. 8Det samme skal I g&#248;re p&#229; festugens sidste dag, og hver eneste af de syv festdage skal I bringe ildofre til Herren.&#8221;</div><div class="s1">Festen for den f&#248;rste h&#248;st</div><div class="m"> 9Herren fortsatte med at tale til Moses: 10&#8222;N&#229;r I kommer ind i det land, jeg vil give jer, og begynder at h&#248;ste afgr&#248;de fra jeres marker, skal I hvert &#229;r bringe det f&#248;rste neg fra jeres kornh&#248;st til pr&#230;sten. 11Det skal I g&#248;re dagen efter sabbatsdagen,#23,11 Dvs. den sabbat, som faldt under den ugelange usyrnede br&#248;ds fest. Da israelitternes kalender er fastsat ud fra m&#229;nens skiften, faldt p&#229;sken ikke p&#229; samme ugedag hvert &#229;r, men festen for den f&#248;rste h&#248;st faldt s&#229;ledes altid p&#229; den dag, vi kalder s&#248;ndag, dagen efter sabbatten. og pr&#230;sten skal s&#229; svinge det foran Herrens alter, s&#229; Herren kan tage imod jeres taknemmelighedsgave. 12Samme dag skal I ofre et et&#229;rs lam uden skavanker som et br&#230;ndoffer til Herren. 13Offeret skal ledsages af et afgr&#248;deoffer p&#229; fire liter fint mel r&#248;rt op i olivenolie. Det skal v&#230;re et ildoffer til Herren sammen med et drikoffer best&#229;ende af en liter vin. 14I m&#229; hverken spise friske kerner, br&#248;d eller ristet korn fra jeres nye h&#248;st, f&#248;r I har bragt denne gave til Herren. Denne lov skal altid g&#230;lde, hvor I end bor.</div><div class="s1">Festen for den store h&#248;st</div><div class="m"> 15Fra dagen efter denne sabbat, den dag, hvor det f&#248;rste neg blev svunget for Herrens ansigt, skal I s&#229; t&#230;lle n&#248;jagtig syv uger frem, 16indtil I n&#229;r frem til dagen efter den syvende sabbat. I skal alts&#229; t&#230;lle 50 dage#23,16 Da man i denne kultur talte inklusivt, dvs. man talte udgangspunktet med, vil den 50. dag falde n&#248;jagtig 49 dage efter begyndelsesdagen eller 7 uger senere. I det Ny Testamente kaldes denne fest for &#8222;Pinsefesten&#8221; efter det gr&#230;ske ord for 50. frem, og s&#229; skal I bringe endnu et h&#248;stoffer til Herren.#23,16 De to v&#230;sentligste kornsorter i Israel var byg og hvede. Den tidligere omtalte fest blev holdt i forbindelse med bygh&#248;sten, mens festen her blev holdt i forbindelse med hvedeh&#248;sten. 17I skal komme med to br&#248;d hjemmefra. Br&#248;dene skal bages af fire liter fint mel ved brug af surdej, og de skal svinges foran Herrens alter som en taknemmelighedsgave for h&#248;sten. 18Foruden dette afgr&#248;deoffer og drikofferet skal I ofre syv et&#229;rs lam uden skavanker, en ung tyr og to v&#230;ddere som et lifligt br&#230;ndoffer. 19Dern&#230;st skal I ofre en gedebuk som syndoffer og to et&#229;rs v&#230;dderlam som f&#230;llesskabsoffer.</div><div class="p"> 20Sammen med br&#248;dene, som repr&#230;senterer jeres h&#248;st, skal pr&#230;sten svinge disse offergaver foran Herrens alter. De er givet til Herren, men pr&#230;sterne m&#229; spise dem. 21Denne dag skal udr&#229;bes til en s&#230;rlig indviet festdag for hele folket. Ingen m&#229; udf&#248;re h&#229;rdt arbejde den dag. Dette er en permanent forordning, som skal g&#230;lde fra sl&#230;gt til sl&#230;gt, hvor I end bor.</div><div class="p"> 22N&#229;r I h&#248;ster jeres marker, skal I lade noget af kornet langs kanten st&#229;, og de f&#229; aks, som h&#248;stfolkene overser, skal I lade ligge p&#229; marken. Det er til f&#248;de for de fattige og fremmede, som ikke selv ejer jord.&#8221;</div><div class="s1">Nyt&#229;rsfesten</div><div class="m"> 23Herren fortsatte med at tale til Moses: 24&#8222;Den f&#248;rste dag i den syvende m&#229;ned skal v&#230;re en hvile- og h&#248;jtidsdag, en mindedag, som indvarsles med lyden fra et v&#230;dderhorn.#23,24 Den hebraiske tekst bruger et specielt ord (teruah), som betyder &#8222;alarm&#8221; og forbindes med bl&#230;sning i den tids signaltrompet, der var et langt v&#230;dderhorn &#8211; en shofar. Se 3.Mos. 25,9, hvor det samme ord f&#248;lger efter ordet shofar. Ordet &#8222;minde&#8221; eller &#8222;huske&#8221; blev ofte brugt i forbindelse med Guds overnaturlige indgreb til frelse for sit folk. P&#229; denne nyt&#229;rsdag skulle folket mindes de undere, Herren tidligere havde gjort og dem, han ville g&#248;re i fremtiden. 25Ingen m&#229; udf&#248;re h&#229;rdt arbejde p&#229; den dag, men I skal bringe Herren ildofre.&#8221;</div><div class="s1">Forsoningsdagen</div><div class="m"> 26Herren fortsatte sine instruktioner til Moses: 27&#8222;Den tiende dag i den syvende m&#229;ned skal v&#230;re forsoningsdagen. P&#229; den dag skal I faste#23,27 Som tegn p&#229; anger over ens synder. og holde h&#248;jtid for Herren med ildofre. 28I m&#229; ikke udf&#248;re normalt arbejde, for den dag er afsat til at skabe forsoning mellem jer og Herren, jeres Gud. 29Enhver, der undlader at faste p&#229; den dag, 30og enhver, som udf&#248;rer normalt arbejde p&#229; den dag, skal d&#248;. 31Dette er en permanent forordning, der skal g&#230;lde fra sl&#230;gt til sl&#230;gt, hvor I end bor. 32Det skal v&#230;re en fuldkommen hviledag, hvor I skal undlade at spise noget. Forsoningsdagen begynder ved solnedgang den niende og varer til solnedgang n&#230;ste dag.&#8221;</div><div class="s1">L&#248;vhyttefesten</div><div class="m"> 33Herren fortsatte: 34&#8222;P&#229; den 15. dag i den syvende m&#229;ned skal I p&#229;begynde l&#248;vhyttefesten for Herren, og festen skal vare i syv dage. 35P&#229; den f&#248;rste dag skal folket samles til h&#248;jtid, og der m&#229; ikke udf&#248;res noget h&#229;rdt arbejde p&#229; den dag. 36P&#229; hver af festens syv dage skal I bringe ildofre til Herren. P&#229; den ottende dag skal folket samles igen til h&#248;jtid og bringe ildofre til Herren. Heller ikke p&#229; den dag m&#229; der udf&#248;res h&#229;rdt arbejde.</div><div class="p"> 37Dette er de hellige fester, hvor folket skal holde h&#248;jtid og bringe ildofre til Herren, b&#229;de br&#230;ndofre og afgr&#248;deofre, madofre og drikofre. 38Disse festdage er ekstra h&#248;jtider ud over sabbatsdagene, og de ofre, I bringer ved disse fester, skal v&#230;re i tilgift til jeres normale gaver og taknemmelighedsofre til Herren.</div><div class="p"> 39Hvad l&#248;vhyttefesten ang&#229;r, skal den vare i en hel uge. N&#229;r h&#248;sten er overst&#229;et, skal festen p&#229;begyndes p&#229; den 15. dag i den syvende m&#229;ned, og b&#229;de den f&#248;rste dag og den ottende dag skal v&#230;re hviledage. 40P&#229; den f&#248;rste dag skal I komme med de flotteste frugter, palmegrene, l&#248;vrige grene og pilegrene, og i syv dage skal I danse og juble for Herren. 41Husk, at festen skal v&#230;re en tilbagevendende begivenhed, som I fejrer &#229;r efter &#229;r. 42I syv dage skal alle indf&#248;dte israelitter bo i l&#248;vhytter, 43for at de kommende generationer kan vide, hvordan det var, da jeg, Herren, jeres Gud, f&#248;rte jer ud af Egypten og lod jer bo i l&#248;vhytter.&#8221;</div><div class="p"> 44Da Herren var f&#230;rdig med alle disse instruktioner om festerne, gav Moses dem videre til Israels folk.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

Herren bad Moses give israelitterne følgende instrukser: „Det følgende er mine hellige dage, hvor I skal komme sammen for at holde højtid for mig.

Ugens syvende dag skal være en fuldstændig hviledag, hvor I skal samles for at tilbede Herren. I kan udføre jeres arbejde på ugens øvrige seks dage, men sabbatsdagen skal være indviet til mig, lige meget hvor I bor.

De følgende højtider skal I fejre hvert år på det fastsatte tidspunkt.
Påskedagen falder på den 14. dag i den første måned, og påskemåltidet skal fejres om aftenen.
De usyrnede brøds højtid begynder den 15. dag i den samme måned, og den skal vare i syv dage. Under den fest må I ikke spise brød, der er bagt med surdej. På festugens første dag skal folket mødes og tilbede mig, og I skal afholde jer fra alt hårdt arbejde. Det samme skal I gøre på festugens sidste dag, og hver eneste af de syv festdage skal I bringe ildofre til Herren.”

Herren fortsatte med at tale til Moses: „Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, og begynder at høste afgrøde fra jeres marker, skal I hvert år bringe det første neg fra jeres kornhøst til præsten. Det skal I gøre dagen efter sabbatsdagen, og præsten skal så svinge det foran Herrens alter, så Herren kan tage imod jeres taknemmelighedsgave. Samme dag skal I ofre et etårs lam uden skavanker som et brændoffer til Herren. Offeret skal ledsages af et afgrødeoffer på fire liter fint mel rørt op i olivenolie. Det skal være et ildoffer til Herren sammen med et drikoffer bestående af en liter vin. I må hverken spise friske kerner, brød eller ristet korn fra jeres nye høst, før I har bragt denne gave til Herren. Denne lov skal altid gælde, hvor I end bor.

Fra dagen efter denne sabbat, den dag, hvor det første neg blev svunget for Herrens ansigt, skal I så tælle nøjagtig syv uger frem, indtil I når frem til dagen efter den syvende sabbat. I skal altså tælle 50 dage frem, og så skal I bringe endnu et høstoffer til Herren. I skal komme med to brød hjemmefra. Brødene skal bages af fire liter fint mel ved brug af surdej, og de skal svinges foran Herrens alter som en taknemmelighedsgave for høsten. Foruden dette afgrødeoffer og drikofferet skal I ofre syv etårs lam uden skavanker, en ung tyr og to væddere som et lifligt brændoffer. Dernæst skal I ofre en gedebuk som syndoffer og to etårs vædderlam som fællesskabsoffer.
Sammen med brødene, som repræsenterer jeres høst, skal præsten svinge disse offergaver foran Herrens alter. De er givet til Herren, men præsterne må spise dem. Denne dag skal udråbes til en særlig indviet festdag for hele folket. Ingen må udføre hårdt arbejde den dag. Dette er en permanent forordning, som skal gælde fra slægt til slægt, hvor I end bor.
Når I høster jeres marker, skal I lade noget af kornet langs kanten stå, og de få aks, som høstfolkene overser, skal I lade ligge på marken. Det er til føde for de fattige og fremmede, som ikke selv ejer jord.”

Herren fortsatte med at tale til Moses: „Den første dag i den syvende måned skal være en hvile- og højtidsdag, en mindedag, som indvarsles med lyden fra et vædderhorn. Ingen må udføre hårdt arbejde på den dag, men I skal bringe Herren ildofre.”

Herren fortsatte sine instruktioner til Moses: „Den tiende dag i den syvende måned skal være forsoningsdagen. På den dag skal I faste og holde højtid for Herren med ildofre. I må ikke udføre normalt arbejde, for den dag er afsat til at skabe forsoning mellem jer og Herren, jeres Gud. Enhver, der undlader at faste på den dag, og enhver, som udfører normalt arbejde på den dag, skal dø. Dette er en permanent forordning, der skal gælde fra slægt til slægt, hvor I end bor. Det skal være en fuldkommen hviledag, hvor I skal undlade at spise noget. Forsoningsdagen begynder ved solnedgang den niende og varer til solnedgang næste dag.”

Herren fortsatte: „På den 15. dag i den syvende måned skal I påbegynde løvhyttefesten for Herren, og festen skal vare i syv dage. På den første dag skal folket samles til højtid, og der må ikke udføres noget hårdt arbejde på den dag. På hver af festens syv dage skal I bringe ildofre til Herren. På den ottende dag skal folket samles igen til højtid og bringe ildofre til Herren. Heller ikke på den dag må der udføres hårdt arbejde.
Dette er de hellige fester, hvor folket skal holde højtid og bringe ildofre til Herren, både brændofre og afgrødeofre, madofre og drikofre. Disse festdage er ekstra højtider ud over sabbatsdagene, og de ofre, I bringer ved disse fester, skal være i tilgift til jeres normale gaver og taknemmelighedsofre til Herren.
Hvad løvhyttefesten angår, skal den vare i en hel uge. Når høsten er overstået, skal festen påbegyndes på den 15. dag i den syvende måned, og både den første dag og den ottende dag skal være hviledage. På den første dag skal I komme med de flotteste frugter, palmegrene, løvrige grene og pilegrene, og i syv dage skal I danse og juble for Herren. Husk, at festen skal være en tilbagevendende begivenhed, som I fejrer år efter år. I syv dage skal alle indfødte israelitter bo i løvhytter, for at de kommende generationer kan vide, hvordan det var, da jeg, Herren, jeres Gud, førte jer ud af Egypten og lod jer bo i løvhytter.”
Da Herren var færdig med alle disse instruktioner om festerne, gav Moses dem videre til Israels folk.

Lyt til 3. Mosebog 23